woman warming up before running

Træning

12 tips til træningsmotivation

​Susan Bowerman, M.S., R.D., CSSD, CSOWM, FAND – Sr. Direktør, Global Ernæringsundervisning og træning 1. november 2023

1. Et sundt hjerte

Hjertekaraktivitet er godt for hjertet. Hjertet er en muskel og hvis du presser det til at arbejde hårdt nogle få dage om ugen, kan det hjælpe med at styrke din hjerteminutvolumen. Dyrker du kredsløbskondition regelmæssigt, kan du sænke din hvilepuls, hvilket er godt for dit velbefindende på langt sigt.

2. En strålende hud

Når du dyrker motion, øger du blodcirkulationen i kroppen. Din glød efter træning varer nok ikke hele dagen, men du kommer til at stråle mere efter din træningstime. Er du heldig, får den sunde glød dig til at se godt ud og føle dig rigtig godt tilpas.

3. Bedre holdning

Regelmæssig motion kan gøre dig mere bevidst om din kropsholdning. I takt med at du bliver mere kropsbevidst, bliver du mere bevidst om, hvad der føles rigtigt for din krop. En ludende holdning kan blive en dårlig vane, der hører fortiden til. Som en ekstra bonus får en god kropsholdning dig til at se højere ud.

4. Mindre ømhed og færre smerter

Har du ømme, stive led, der skyldes, at du har siddet ned hele dagen, kan bevægelse ofte hjælpe dig med at afhjælpe dette. Led, der er immobile, har en tendens til at blive ømme. Når du begynder at bevæge dig regelmæssigt, kan du forbedre omfanget af motion, og det bliver nemmere at klare hverdagens bevægelser.

5. Bedre kropsbygning

Når du dyrker motion som del af din livsstil, begynder du at bemærke ændringer i forhold til dit udseende og generelle følelse. Du kan regulere overskydende kropsfedt og opnå en større muskelmasse, hvilket er godt for dit udseende, og det hjælper også kroppen med at blive bedre til at forbrænde kalorier. Når du har en høj procentdel af muskelmasse, har du brug for flere kalorier blot til at opretholde den, sammenlignet med en, der vejer det samme, men har en højere procentdel kropsfedt.

6. Vær gladere

Motion kan gøre dig gladere i hverdagen. En af årsagerne til dette er, at kroppen frigiver en øget mængde endorfiner, når du er aktiv. Endorfiner er kroppens naturlige lykkehormon. Du føler dig måske også gladere, fordi du passer godt på din krop. At du gør dette for dig selv kan ofte give dig en rigtig god følelse.

7. Regulér vægten

Motion kan være med til at forebygge, at du tager på, og hjælpe med at opretholde din vægt. Når du engagerer dig i fysisk aktivitet, forbrænder du kalorier. Jo mere intens aktiviteten er, jo flere kalorier forbrænder du.

8. Mere energi

Regelmæssig fysisk aktivitet kan forbedre din muskelstyrke og booste din udholdenhed. Når du dyrker motion, skal din krop forsyne dit væv med ilt og næringsstoffer, for at hjælpe dit hjertekarsystem med at arbejde mere effektivt. Når dit hjerte og lunger fungerer mere effektivt, har du mere energi til at klare dine daglige opgaver.

9. Boost din hjerne

Regelmæssig motion kan også hjælpe din hjerne til fungere bedre. Forskellige undersøgelser viser, at kredsløbskondition kan være med til at danne nye hjerneceller (neurogenese) og forbedre hjernens præstation generelt. Undersøgelser viser, at hård motion også kan øge mængden af hjerneudledte proteiner (kendt som BDNF) i kroppen. BDNF menes at hjælpe med at træffe beslutninger og øge indlæringsevnen.

10. Mindre stress

Motion kan fungere som et midlertidigt afbræk fra det daglige stress. Når du dyrker motion eller har det sjovt, mens du er aktiv, tænker du som regel ikke på dét, du synes er svært i livet. Hiv lidt tid ud af din travle dag, så du kan fokusere på dig selv. Det kan være med at reducere følelsen af stress. Mindre stress kan også være en hjælp, hvis du ønsker at regulere vægten, idet mange spiser usund mad for at dulme stress.

11. Mød nye mennesker

Motion kan også give lejlighed til socialt samvær, der måske ellers er en mangelvare i dit liv. En ny aktivitet kan hjælpe dig med at finde en ny omgangskreds eller give dig en sundere mulighed for at ses med din gamle omgangskreds. Ofte går vi ud for at spise og være sociale, men at være aktive sammen er langt bedre for taljemålet.

12. Bedre søvn

At være aktiv kan være med til forbedre dine søvnvaner af flere forskellige årsager. Motion får kroppens kernetemperatur til at stige. Når den køler ned igen til normal temperatur, kan det hjælpe dig med at føle sig afslappet og klar til at sove. Fordi aktivitet kan hjælpe med at reducere dit stressniveau, kan det også gøre det nemmere at falde i søvn om aftenen.